Den ære det er at lide

Ser dæmonernes øjne i mit eget spejlbillede 

De ved jeg har dumpet de prøver livet stillede 

Har ladt dem føre mig i fordærv, bag lyset 

Jeg har jo næsten vænnet mig helt til gyset 

Fortiden er forsvundet den er ude af mine hænder 

Jeg gruer for hvordan denne historie mon ender 

Panikker mens sandet i timeglasset rinder ud 

Klynger mig fast, og venter på et gennembrud 

 Jeg vil ikke dø, men jeg savner et formål 

Brænde til at tænde flammerne i mit bål 

Mit liv er den bog ingen selv ville vælge 

Selv forordet vil få enhver til at skælve 

Har droppet håbet om at livet er på min side 

Det har blot skænket mig den ære det er at lide 

Er ikke bitter jeg tror da på det må være fair 

Det er vel bare sådan livet for mig skal vær'