Undskyld

Ser på dit smil med en tåre på min kind

Mærker stik fra ar i mit skrøbelige sind

Én silhuet blev brutalt skilt og delt i to

Tænk hvis bare livet kan sættes i bero

Ved det er for sent til en undskyldning

Vil kæmpe hele livet for vores forsoning

Begik en fatal fejl og svigtede os begge

Gav slip, lod båndet mellem os knække

Lod dig falde, tog dit glædesfulde smil

Blev gennemboret af dæmonernes pil

Samler stykkerne af den vi engang var

Indser at svage minder er alt jeg har

Førte mig selv i forfald af håbløs naivitet

År fløj forbi, vil glemme det der er sket

Lod det brænde, kunne intet forhindre

Jeg vendte ryggen til og lod alt splintre

Nu står jeg her, savner et fjernt minde

Tom, mærker det langsomt forsvinde

Ved jeg lever, føler mit hjerte banke

Og knuger hver eneste glædes tanke