Intet er frit

Kulden fra mit indre gør mig kuldskær

Hører gråden indefra, denne gang nær

I et forvirret øjeblik, hvor jeg blot lytter

Indser det min gråd jeg undertrykker

Tankerne er som skræppende måger

Indhyller sparsom glæde i tykke tåger

Som bølger, følelserne strømmede

Er det mine, de føles så fremmede

Tankerne i mit sind er hvirvelvinde

Magtesløs famler jeg rundt i blinde

I et sind der ikke længere er mit

Fanget i dette liv, hvor intet er frit

Hvad gik der galt, hvor kom det fra

Sorgfuld, leder endnu efter et svar

En uendelig tankestrøm i mit indre

Som små bobler der for evigt tindre