Forgæves

2021-07-29

Ledt forgæves efter den lille pige i mig

Er der dybere grund til hun gemmer sig

Indkapslet her, livet gjorde hende fortræd

Dog måtte ingen høre det når hun græd


Forsøgte at skærme mod smertens knive

Tabte kampen, såret, nedbrudt, men i live

Mislykket trøsten, ubrugeligt, jeg fabler

Hængelås på, kappede følelses kabler


Ude af øje, ude af sind, meningsløse ord

Det kan ikke for evigt gemmes, det gror

Overfyldt kiste, springer lågets hængsel

Sindet forandres, til dets eget fængsel


Rusker tremmer, der må findes en udvej

Metallisk klang fra lænker, fastholder mig

Må fri og finde pigen inden det for sent

Før vores hjerte altid vil være frossent 

PainfulpoemsbyC@gmail.com
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang