Er jeg bare et nummer?

Er jeg? Er vi alle bare et nummer? 

Basic, ja... CPR nr. 

Men bør vi ikke være mere end det? i sygehusvæsenet er vi et nummer, et bevis for, at vi er den "rigtige".

Dog gør det ondt, når man som mennesker reduceres til endnu en i rækken af opkald

Endnu en der ringer for hjælp, men bliver overhørt, eller skubbet til siden.

Den anden dag havde jeg brug for hjælp... jeg ringede op, men damen i den anden ende, var ikke lyttende

Gå en tur, afled dine tanker, invester dig selv fuldt ud i det du laver, ikke nok at høre musik... måske du skulle danse og synge med, gør et forsøg....

... Var alt hun havde at sige, og hvad jeg sagde, var ligegyldigt, for hun havde besluttet sig, jeg var blot et nummer i rækken der ringede.... Hvordan kan man møde et menneske sådan? fuldt ud overhøre et menneske der har brug for hjælp, fordi man har et "manuskript" der køres igennem. 

Jeg er her stadig, takket være mine forældre og veninde der trådte til, fordi DU som fagperson ikke så mig, ikke hørte mig og vigtigst af alt, lagde på med mig i den anden ende... 

Jeg havde brug for hjælp... Hvordan ville du føle, hvis du fik af vide, at mine forældre og nære skulle arrangere min begravelse? hvordan ville du reagere hvis de trådte op, for at fortælle at dit valg havde tragiske følger? Ville du kunne leve med den viden? 

Hele mit liv, har det været en forsvarsmekanisme at smile og holde mine kort, tæt på kroppen.

Så når jeg ringer, så har jeg virkelig brug for hjælp... Men den fik jeg ikke.

Jeg er her stadig, men næste gang jeg har brug for hjælp... er jeg ikke sikker på jeg ringer igen.

Et nummer var jeg for dig, en i rækken, ikke et MENNESKE!