Det fint udadtil

Når katastrofen går op, går humøret ned

Lukker øjnene, ønsker mig til et andet sted

Skruer musik i ørerne op på maksimum

Håber på at gøre tanker i hovedet stum

Ser ud af vinduet i en søgen efter tegn

Går på bare fødder i den silende regn

Famler rundt i tæt tåge, som en blind

Ikke længere kaptajn af eget dystre sind

Skærmer for slag der svinger mod mig

Blot lyden af deres fodtrin, gør mig bleg

Et gidsel i egen krop, alt jeg er blevet til

Masken gemmer smerten, det fint udadtil