Bag hvad?
(nu lader jeg et kort øjeblik som om, at andre end mig læser dette)
Nogen sidder måske og tænker, jo jo, men hvilken diagnose? hvornår løfter hun sløret for det, er det hemmeligt? Næh... men jeg ved jo godt hvad diagnosen er, og det jo blot en "hygge" blog (af mangel på korrekt beskrivelse).
Men okay, jeg har måske også selv gavn af, at skrive dette ned... så værsgo' til mig (og dig, hvis du er der).
Ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse... fint navn, eller... (med borderline træk (føler selv at de træk fylder mere med tiden)).
Beskrivelser på nettet, foldere osv. er jo altid overordnet, og som det tager sig ud hos mig, er ikke generaliserende for alle... spektret variere, graden variere osv.
Det er en betegnelse/begreb der omfavner, måder at opleve, tænke, reagere, handle og udtrykke følelser på. En person med en personlighedsforstyrrelse, vil ofte opleve sine reaktioner som selvfølgelige og naturlige. En med personlighedsforstyrrelse (mig), der har negative tanker og følelser om sig selv, vil se og forstå tankerne som sandheden, og derved bevis på mindre værd, der ikke kan diskuteres. Tankerne ses ikke kun som ens egne faktum, men også omverdenens. I relationer (især nye), indadvendt, tilbageholden og hæmmet i forsøg på at undgå angst.
Personlighedsforstyrrelse kan bl.a. opstå baseret på traumer og belastninger gennem barndommen, mødet med svigt og afvisning. Men ikke alle der har oplevet dette, udvikler en personlighedsforstyrrelse (bare rolig).
Nå men... min ængstelige del, kommer til udtryk, hos mig som; angst for afvisning, mistro til andre, tager kritik personligt, overtænker, optaget af hvad andre mon tænker om mig, behov for nærhed og bekræftelse, men svært ved at modtage ros. Ængstelig i sociale sammenhæng, angst for at sige/gøre noget "forkert", mindreværd, en utilstrækkelighedsfølelse og overregulering af følelser (gemme følelser væk, trække sig og benægtelse).
Borderline træk kommer til udtryk, hos mig som; angst for at blive forladt, usikker på egen identitet, selvdestruktiv adfærd, underregulering af følelser (selvskadende adfærd) og tomhedsfølelse
Puha, det var noget af en lang beskrivelse, jo men det er mig... eller dele af mig, der står beskrevet ovenfor, mit liv, min hverdag, mine udfordringer...
Heldigvis er der også gode ting, i mit liv... og det vil der også komme fokus på... Be patient.