Allerinderst

Allerinderst inde, er vi alene

Og livet går sin egen snoet vej

Krumninger på mit livs grene

Der hvor livet har snøret mig

Det går fint, blev mit mantra

Et skalkeskjul, en fornægtelse

Sandheden var dog langt fra

Angreb på mit sind, svækkelse

Faret vild inde i mit tankespind

Fortabt, har mistet den jeg var

Taget til fange i mit eget sind

Her er tomt, jeg mangler svar

Stirre i mørket, ser skygger glide

Forsagte stemmer fylder stilheden

Har kun yngre mig ved min side

Min chance for flugt er beskeden

Tanker er evigt mit hemmeligste

Følelser kan være det bedste du får

Dermed den største forbandelse

De forvrides i takt med hjertet slår