Alene?

Alene? det er et svært begreb at forholde sig til. 

For ofte føler jeg mig alene, på trods af at jeg er omringet af mennesker, sammen med familien eller venner.

Selvom jeg føler mig i godt selskab, så kan jeg ikke slippe følelsen af at føle mig alene indeni. Hvilket vi alle teknisk set også er, altså alene indeni. 

En knusende følelse der gør det umuligt at nyde og hygge mig, i sådan et omfang jeg gerne vil kunne. 

Alene, i mit hoved, med mine tanker, med mine følelser, med mine traumer, spøgelser fra fortiden og jeg er den eneste der nogensinde vil kunne forstå hvordan det er at være mig, og det efterlader et tomrum. 

Et tomrum jeg frygter, der altid vil føle mig alene.