Bag diagnosen

Det er bare det, at nogle gange får jeg den her følelse af at jeg ikke har en tilhørsels forhold til den her krop.

Alene? det er et svært begreb at forholde sig til.

Det er som om jeg er død, for jeg sidder på sofaen og ser mig selv. Men det er ikke voksne mig, nej det er lille mig. Da jeg var barn, i min tidlige barndom. Jeg ser på mig selv i mine tanker, bag mine lukkede øjenlåg. Jeg har medlidenhed med den lille pige, jeg ser danse. Hun er ikke...

Overtænk... At overtænke at jeg overtænker...

Er jeg? Er vi alle bare et nummer?

Hvad gør man når ens hjerne trækker en gennem mudder og torne?

Har altid følt mig anderledes, som om jeg ikke rigtig passede ind nogen steder. Kasserne der var skarpt markeret havde krav jeg ikke kunne imødekomme. Jeg faldt altid midt mellem dem.

Virkeligheden kan være en barsk og brutal ting at befinde sig i. Især hvis denne virkelighed virker til at være imod en, og vil gøre alt for at få en ned at lægge.

(nu lader jeg et kort øjeblik som om, at andre end mig læser dette)

CHARLIE, 2004-2021 (13. maj 2004 - 22. februar 2021).